• Vores webshop er flyttet til keinost.dk - find en masse spændende produkter! • Besøg vores fysiske butik i Aarhus •

Sprøde østershatte

Helle Gylling Jensen  • 25 minutter •  2 - 4 personer
....
I RAA elsker vi velsmagende comfort food! Særligt når det indebærer lokale og emballagefrie råvarer. Vi har derfor udviklede denne opskrift til dig på sprøde østershatte med en spicy marinade. De sprøde østershatte er en skøn snack eller tilbehør, som er utrolig nem at lave! 

Denne opskrift er en vegansk udgave af klassiske friturestegte kyllingevinger eller nuggets, som er spræng fyldt med god smag, konsistens og masser af umami.  

.... 

sprøde østershatte fuldt med god smag, konsistent og masser af umami! Et vegansk alternativ til kyllingevinger og nuggets til dig der gerne vil spise mere vegansk uden at gå på kompromis med smag.

.Ingredienser

150-200 g østershatte*
Neutral olie til stegning*

Våde Ingredienser til dejen

2 dL plantedrik evt. havremælk 
1 spsk æble-, blomme- eller lager eddike*

Tørre ingredienser til dejen

1 dl fint hvedemel
0,5 dl friskkværnet fuldkornsmel* 
1 tsk. salt*
1 tsk sød paprika*
1 tsk røget paprika*

Marinade

2 fed knust hvidløg*
2 spsk sojasovs
2 spsk vand
2 spsk ketchup
1 spsk sriracha
1 spsk honning eller sukker* 

*Kan købes i RAA. 

Opskriftsnoter

  • I stedet for plantedrik og eddike, kan du også bruge almindeligt kærnemælk. 
  • De 2 teskeer paprika der bruges i opskriften kan erstattes med alverdens andre krydderier.
  • De sprøde østershatte kan uden problem spises uden marinaden. 

Fremgangsmåde 

  1. Til dejen kombineres de våde ingredienser, plantemælk og eddike, i en skål og stilles til side i 5 minutter (vegansk kærnemælk).

  2. De tørre ingredienser blandes i en anden skål.

  3. Del østershattene og sørg for at de er rene.

  4. Paner hver østershat ved først at vende den i det våde og derefter det tørre, tilbage til det våde og afslutningsvis i det tørre.

  5. Tilføj 1 cm olie til en pande. Tjek om olien er varm ved at dryppe en paneret østershat i og se om det syder. 

  6. Steg østershattene i ca. 1 cm olie til de er gyldne og sprøde ved middel varme, ca. 3-4 minutter på hver side.

  7. Tag østershattene af og lig dem på en rist eller en tallerken med et stykke papir.

  8. Bland alle ingredienserne til din marinade og varm det i en gryde, indtil marinaden bliver tyk og klistret.

Servering 

  1. Overtræk/pensel hver østershat med marinaden, top dem af med friske krydderurter evt. ramsløg og nyd dem!

God appetit!

Emballagefri sprøde østershatte fra RAA Aarhus med god smag, konsistent og masser af umami! Et vegansk alternativ til kyllingevinger og nuggets til dig der gerne vil spise mere vegansk uden at gå på kompromis med smag.